Underskriv referat af bestyrelsesmøder og andre virksomhedsdokumenter nemt, sikkert og i overensstemmelse med virksomhedens og myndigheders retningslinjer. Admincontrol tilbyder dedikerede løsninger til elektronisk dokumentsignering ved hjælp af SMS og sikre nationale eID’er, f.eks. NemID/MitID.
Fordele ved elektroniske underskrifter
Effektivt
Hurtig og effektiv styring af hele signeringsprocessen
Sikkert
Sikker og juridisk bindende (afhægnigt af lokal lovgivning), skræddersyet til forskellige markeder
Fuld kontrol
Fuld kontrol med- og overblik over underskrevne dokumenter
Brugervenligt
Forenkler signeringen for bestyrelsesmedlemmerne
Er elektroniske underskrifter juridisk bindende?
Det korte svar er: Ja, elektroniske underskrifter er lige så bindende som fysiske underskrifter på papir, men alle vores kunder bør dobbelttjekke de lokale juridiske krav.
Der findes forskellige løsninger og teknologier på markedet med forskellig grad af tillid og retskraft. Admincontrols løsning rummer to muligheder, begge i overensstemmelse med EU’s eIDAS-standarder: Avanceret underskrift og begrænset underskrift.
Avanceret underskrift er baseret på en markedsførende digital underskriftsteknologi og er både sikker og juridisk bindende.
Løsningen er tilgængelig på de nordiske markeder, som bruger BankID (Norge og Sverige), NemID/MitID (Danmark) og det finske Bank ID. Den er kompatibel med internationale signeringsregler og er en avanceret elektronisk underskrift i henhold til EU’s eIDAS-forordning.
Begrænset underskrift er en alternativ SMS-baseret løsning, der er tilgængelig på alle markeder. Dette er en elektronisk underskrift baseret på enkel godkendelse. Personen identificeres via adgang til Admincontrol kombineret med en engangsadgangskode til at fuldføre signeringen af et bestemt dokument. Løsningen bruges til at indhente samtykke for eller godkendelse af digitale dokumenter, f.eks. kontrakter, og er anerkendt som juridisk gyldig i de fleste lande.
Avanceret eller begrænset underskrift?
- Det er kundens ansvar at sikre, at brugen af en elektronisk underskrift anerkendes som gyldig for de dokumenter, der skal underskrives ved hjælp af Admincontrols løsninger til elektronisk signering.
- Der kan være juridiske, officielle eller organisatoriske krav til, at et dokument skal underskrives med en Avanceret eller Begrænset underskrift.
- Nogle lande kan have yderligere krav til visse typer dokumenter.
Sikkerhed
Sikkerheden ved underskriftsløsningen afhænger af dens tekniske design og kompleksiteten bag. En løsning, hvor dokumentet modtages via e-mail, og en PDF-version underskrives elektronisk og returneres via e-mail, vil derfor have et meget anderledes sikkerhedsniveau end et, der også kontrollerer forsendelse og opbevaring af dokumentet, og som anvender NemID/MitID eller biometrisk godkendelse. Fordelen ved Admincontrols løsning er, at du har fuld kontrol over, hvem der kan se indholdet af det dokument, der skal underskrives.
En elektronisk identifikation og elektronisk underskriftsløsning i Norge, der overholder eIDAS-kravene, vil på samme måde være i overensstemmelse med kravene i andre europæiske lande.
Møyfrid Øygard | Managing Director in Admincontrol
Flere spørgsmål og svar vedrørende elektroniske underskrifter og sikkerhed:
Løsningen skal anvende sikre og godkendte e-ID-baserede identifikationsmetoder. Ud over graden af tillid til underskriften skal du også vurdere sikkerheden ved adgang til dokumenterne og sikkerheden ved distributionsmetoden for underskriftsanmodninger.
Ud over graden af tillid til selve signeringstypen skal du overveje, hvordan signeringen af et elektronisk underskrevet dokument kan valideres på et senere tidspunkt.
Admincontrol er baseret på anerkendte og kompatible formater, hvor juridisk validering kan udføres i en standardiseret PDF-læser, så du ikke behøver adgang til speciel software eller selve signeringsløsningen for at validere den elektroniske underskrift.
Kontrakter og andre aftaledokumenter, der kræver underskrivelse, indeholder ofte følsomme oplysninger. Som sådan bør du overveje, hvor sikker du er på, at den løsning, du vælger, er egnet til at gemme oplysningerne i selve dokumentet.
Admincontrol har stor fokus på sikkerhed og er certificeret i henhold til ISO 2700: 213 og SOC 2, og er underlagt regelmæssige eksterne sikkerhedstests og er således i stand til at tilbyde løsninger med et højt tillidsniveau, så du kan være sikker på, at dine oplysninger gemmes og deles sikkert med dine udpegede brugere af løsningen.