Admincontrol har fået ny chef

Efter at Admincontrols administrerende direktør gennem 13 år, Christian Petersen, valgte at træde tilbage i december 2018, har vi nu fået en ny og topmotiveret administrerende direktør. Møyfrid Øygard ser frem til at tage fat på opgaven som ny leder for virksomheden.– Jeg er både stolt over og spændt på at have fået mulighed for at overtage ledelsesrollen i virksomheden. I 2019 vil vi videreføre vores fokus på kunder og produktudvikling, og vi vil ekspandere på nye markeder.

1. Hvad har du lavet tidligere? Hvornår begyndte du i Admincontrol?

– Jeg har 15 års erfaring inden for salg og ledelse, bl.a. 13 år i forskellige roller i Schibsted-koncernen. Da jeg begyndte i Admincontrol for to år siden, kom jeg fra fire år som Country Manager i en anden nordisk SaaS-virksomhed, Apsis, der sælger digitale kommunikationsløsninger.

Læs også: Med nye utfordringer i sigte 

2. Hvorfor takkede du ja til stillingen som ny administrerende direktør i Admincontrol?

– Henvendelsen fra Christian Petersen kom som en stor overraskelse, og jeg var nødt til at gennemtænke grundigt, om jeg virkelig ville tage over efter en så højt værdsat og kompetent leder som ham. Efter lidt overvejelse endte jeg med at takke ja, fordi jeg kender virksomheden og kollegerne godt, er meget begejstret for den kultur, som Christian og alle andre her har skabt sammen, og kan stå inde for at opretholde og videreudvikle den. Samtidig vil jeg også kunne videreudvikle mig på områder, som jeg tidligere har haft mindre at gøre med, og jeg tror, at jeg kan bidrage til at fortsætte den høje kundetilfredshed og vækst for virksomheden og vores ejere.

3. Admincontrol er blevet den ledende aktør i Norden med sine løsninger. Hvad mener du ligger til grund for denne succes?

– Jeg tror, det er en kombination af flere ting: Vi har en sikker og brugervenlig tjeneste, der er udviklet i tæt samarbejde med vores kunder for at dække deres reelle behov. Derudover har vi også formået at rekruttere og fastholde dygtige kolleger, der er engagerede og professionelle, og som alle bidrager til et fantastisk godt arbejdsmiljø både i Norge og de andre lande, hvor vi har kontorer.  Vi har også været heldige med, at der generelt er en voksende tendens til, at erhvervslivet bliver digitaliseret – især virksomhedsledelsen.

4. Hvad bliver den største forskel for dig, nu hvor du går fra at være salgsdirektør til at være administrerende direktør?

– Det bliver et meget bredere ansvarsområde – både fagligt og geografisk, og det bliver meget vigtigt at hæve blikket og tænke fremad. Grundlaget bliver lagt sammen med ledergruppen og alle øvrige kolleger for at vi kan lykkes i den kommende tid. Der bliver naturligvis mindre kundekontakt, men jeg vil stadig gerne deltage i de fora, hvor jeg møder vores kunder direkte og kan få deres feedback og input.

5. Bliver der nye ting med dig som leder?

– Når man skifter ledelse, får man også en lidt anden form for kommunikation. Jeg ønsker at formidle en tydelig retning for, hvor Admincontrol skal hen, og hvordan vi kommer derhen. Ellers bliver meget det samme, eftersom min forgænger og jeg har det samme syn på, hvordan vi arbejder med mennesker. Jeg er meget optaget af arbejdskultur og miljø, og jeg tror, jeg ved, hvad der skal til for at bevare alt det gode hos os, som påvirker vores videre succes. Ellers er strategien og prioriteringerne for Admincontrol allerede godt defineret, så det drejer sig meget om at “keep up the good work” i den nødvendige fart på vegne af kolleger og kunder, og derfor vil vores kunder ikke mærke den store forskel.

6. Hvad tror du bliver mest spændende for Admincontrol i 2019?

– Jeg tror, at det bliver vigtigt at styrke vores position yderligere gennem yderligere produktudvikling og ekspansion på nye markeder. 2019 bliver helt klart et spændende år for Admincontrol.